DUF lancerer ny valgtest – men kun med unge kandidater
9.3.2026 12:40:00 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
DUF lancerer Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgere udelukkende matches med unge kandidater. Målet er at gøre unge politikere mere synlige og lettere at finde for vælgere, der deler deres holdninger.

Det skal være nemmere for vælgerne at vælge unge kandidater. Derfor lancerer DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd endnu engang ’Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgerne udelukkende matches med unge kandidater på 30 år eller yngre.
Formålet er at gøre det lettere for vælgere, der gerne vil stemme på en ung kandidat, at finde frem til dem, der deler deres holdninger.
”Det vigtigste er altid at stemme på en kandidat, man er enig med. Men måske er der en ung kandidat, der deler ens holdninger, uden at man ved det. Med Danmarks Unge Valgtest gør vi det nemmere at opdage,” siger Anneline Larsen, forperson for DUF, og tilføjer, at det i følge DUFs Demokratianalyse 2024 er over halvdelen af unge, som prioriterer at stemme på en ung kandidat.
Men i de traditionelle valgtests kan det være svært at få overblik over, hvem de unge kandidater er blandt de mange opstillede. Med den nye valgtest ønsker DUF at gøre det lettere at opdage, hvis der står en ung kandidat med holdninger, der matcher ens egne.
Vil åbne vælgernes øje for unge kandidater
DUF lavede også Danmarks Unge Valgtest under kommunal- og regionsrådsvalget i efteråret 2025. Nu findes den også til Folketingsvalget. Udviklingen og lanceringen kommer som følge af, at unge fortsat er underrepræsenterede i Folketinget.
I 2022 blev der ifølge Danmarks Statistik kun valgt 12 personer under på 29 år eller yngre, selvom der var et rekordhøjt antal af unge kandidater på landets stemmesedler.
Ifølge DUF peger tallene på, at unge kandidater har brug for større synlighed over for vælgerne.
”Det er vigtigt, at Folketinget også afspejler unge i samfundet. Unge har erfaringer, perspektiver og politiske prioriteter, som er vigtige i den demokratiske debat. Håbet er, at Danmarks Unge Valgtest får vælgernes øjne op for nogle af de unge kandidater, som stiller sig til rådighed for demokratiet”, siger Anneline Larsen og understreger, at valgtesten ikke kun er for unge vælgere, men alle, som gerne vil stemme på en ung kandidat.
Danmarks Unge Valgtest matcher brugernes svar med unge kandidaters politiske holdninger og giver et overblik over, hvilke unge kandidater man ligger tættest på, som stiller op i ens storkreds.
Dermed kan den gøre det lettere for vælgere at finde kandidater, man er enig med og samtidig give flere unge kandidater mulighed for at blive valgt.
Udover valgtesten er der også en guide til, hvordan man stemmer for de førstegangsvælgere, som ikke har prøvet det før.
Kontakter
DUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Links
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
Sønderborg Kommune vinder 2. Pladsen som Årets Ungdomskommune 202627.2.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderborg Kommune løber med 2. pladsen som Årets Ungdomskommune 2026. Anerkendelsen gives blandt andet, fordi kommunen giver unge reel indflydelse og sætter ungeinddragelse i højsædet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum